Berigtigelse

Berigtigelse af ejendomshandel

Vi bistår med berigtigelse af din ejendomshandel – med eller uden gennemgang og køberrådgivning. Ring eller skriv til os i dag og lad os overtage sagsbehandlingen indtil det sidste punktum er sat. Vi hjælper klienter over hele landet med berigtigelse af bolighandel – uanset om du er køber eller sælger.

Gå til kontaktsiden


Pakker med berigtigelse af handel



Berigtigelse uden refusion

2.800 kr. inkl. moms.

Den lille køberpakke er den lille berigtigelse af din ejendomshandel. Pakken inkluderer blandt andet udarbejdelse og tinglysning af skøde samt korrespondance med bank og mægler – og den endelige afslutning af handlen. Med denne pakke står du selv for udarbejdelse af refusionsopgørelsen.

Omfatter:

  • Korrespondance med mægler samt køber og sælgers pengeinstitutter
  • Prøvetinglysning af skøde
  • Udarbejdelse af endeligt skøde samt indhentelse af underskrifter
  • Tinglysning af debitorskifte med sikkerhed til ejerforeningen samt evt. forhøjelse heraf
  • Tinglysning af endeligt skøde
  • Slette sælgers hæftelser
  • Frigive købesummen ved anmærkningsfrit skøde og afslutning af handlen
  • Prisen er eksklusive tinglysningsafgift og rådgivning

Køberrådgivning og berigtigelse

8.000 kr. inkl. moms.

Den store køberpakke med køberrådgivning er den komplette pakke til køb af fast ejendom inkl. fuld berigtigelse af din ejendomshandel. Som de øvrige produkter inkluderer pakken alt hvad der skal til for en korrekt afslutning af din bolighandel, herunder gennemgang og rådgivning inden handlen bliver endelig og bindende for dig. Husk at få indsat advokat/rådgiverforbehold inden du underskriver købsaftalen.

Omfatter:

  • Gennemgang af købsaftalen og alle handlens dokumenter
  • Afholdelse telefonisk møde med gennemgang og spørgsmål
  • Udarbejdelse af godkendelsesskrivelse til handlen
  • Korrespondance, drøftelse og forhandling med sælger/mægler
  • Handlens endelighed
  • Rådgivning om tegning af ejerskifteforsikring
  • Korrespondance med mægler samt køber og sælgers pengeinstitutter
  • Prøvetinglysning af skøde
  • Udarbejdelse af endeligt skøde samt indhentelse af underskrifter
  • Tinglysning af debitorskifte med sikkerhed til ejerforeningen samt evt. forhøjelse heraf
  • Tinglysning af endeligt skøde
  • Udarbejdelse og godkendelse af refusionsopgørelse
  • Slette sælgers hæftelser
  • Frigive købesummen ved anmærkningsfrit skøde og afslutning af handlen
  • Prisen er eksklusive tinglysningsafgift

Fuld berigtigelse med refusion

4.000 kr. inkl. moms.

Den store køberpakke er den fulde berigtigelse af din ejendomshandel. Pakken inkluderer udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse samt endelig afslutning af handlen. Arbejdet stopper først når alt er faldet på plads.

Omfatter:

  • Korrespondance med mægler samt køber og sælgers pengeinstitutter
  • Prøvetinglysning af skøde
  • Udarbejdelse af endeligt skøde samt indhentelse af underskrifter
  • Tinglysning af debitorskifte med sikkerhed til ejerforeningen samt evt. forhøjelse heraf
  • Tinglysning af endeligt skøde
  • Udarbejdelse og godkendelse af refusionsopgørelse (ikke indeholdt i lille køberpakke)
  • Slette sælgers hæftelser
  • Frigive købesummen ved anmærkningsfrit skøde og afslutning af handlen
  • Prisen er eksklusive tinglysningsafgift og rådgivning


Start din sag i dag ➩

Du er altid mere end velkommen til at sende os en uforpligtende henvendelse på vores kontaktformular eller ringe til os på +45 53 70 87 30. Vi ser frem til at høre fra dig og håber at vi kan være dig behjælpelig med din ejendomshandel.


berigtigelse af ejendomshandel Forsikret hos Djøf
Uafhængig & uvildig
Altid tilfredse kunder
Betal ved afslutning


“Jeg takker for din effektive og “to the point” støtte igennem denne process. Jeg nyder mit nye hus tak”

Af Lisbeth, Køge, den 29. juli 2019Vedrørende køb af villa – Køberrådgivning



    berigtigelse

    Hvad betyder berigtigelse?

    En berigtigelse af en bolighandel indebærer, at handlen gennemføres på de aftalte vilkår – som de er oplistet i købsaftalen. En berigtigelse dækker således over en proces der først afsluttes når det absolut sidste punktum er sat i den respektive ejendomshandel. Derudover dækker begrebet berigtigelse også over, at de aftalte vilkår således også bliver berigtiget overfor tredjemand/kreditor mv. – der således nu har mulighed for at finde ud af hvem der er den faktiske ejer af ejendommen. Berigtigelse af bolighandel er derfor den nødvendige ydelse til køber der ønsker at få hjælp til at afslutte en handel. Bemærk at berigtigelse alene er en ekspeditionssag og derfor ikke indebærer en juridisk gennemgang af handlens dokumenter og dertilhørende rådgivning før handlens endelighed. Ønsker man hjælp til gennemgang inden handlen er bindende for dig skal du derfor også tilvælge køberrådgivning.

    Købsaftalen

    Man kan nemt komme til at tro, at købsaftalen er det absolut endelige dokument for handlen. Det er det kun til dels. Købsaftalen er handlens juridiske fundament, registreringen af ændringen af ejerskabet træder dog først i kraft ved tinglysning af skødet.

    Advokat- og rådgiverforbehold

    Efter loven gælder der en fortrydelsesfrist ifm. underskrift af købsaftalen. Du kan således fortryde din underskrift op til 6 dage efter. Såfremt du benytter dig af din retmæssige fortrydelsesfrist er du dog nødsaget til at betale et godtgørelsesbeløb til sælger på 1 % af den i købsaftalen aftalte købesum. Har du således underskrevet en købsaftale vedrørende en lejlighed til kr. 1.000.000,00 vil du skulle betale et godtgørelsesbeløb på kr. 10.000,00.

    Hvis du forinden underskrift af den endelige købsaftale har fået indsat et advokatforbehold i købsaftalen, vil du/din advokat kunne fortryde/bakke ud af aftalen, uden at der skal betales et godtgørelsesbeløb til sælger. Hvis du har i sinde at vælge vores store køberpakke inkl. rådgivning, så husk at meddel ejendomsmægleren at du ønsker indsat et advokatforbehold forinden underskrift. Læs mere om advokatforbehold i vores begrebs-ordbog ved at trykke her.

    Køb af fast ejendom

    Køb af fast ejendom kan være en meget uoverskuelig størrelse, især hvis det er første gang. Vi sørger for at dit køb bliver et trygt køb. Når vi overtager sagsbehandlingen, så er vi din repræsentant indtil det allersidste punktum er sat. Vi står for al korrespondance med mægler, skødeskrivning, indhentelse af underskrifter, tinglysning af nyt skøde, at fjerne sælgers anmærkninger og til sidst, frigive købesummen ved anmærkningsfrit skøde – med et eventuelt fradrag af refusionssaldoen. Du/I skal kun gøre noget når besked gives.

    Vi gør en stor dyd ud af altid at være til at få fat på. Vi svarer altid på dine mails samme dag, og sætter altid rigeligt tid af til spørgsmål og vejledning pr. telefon under kontorets åbningstider. Det er vigtigt at du har mulighed for at følge med i processen, og få dine spørgsmål besvaret.

    Tinglysning af fast ejendom

    Når du opnår adkomst/rettighed over fast ejendom, skal du beskytte denne rettighed/adkomst ved tinglysning – hvorved den ikke kan blive fortrængt af tredjemands eventuelle konkurrerende rettigheder over samme ejendom. Du ekstingverer således tredjemands ikke-tinglyste rettighed over ejendommen, forudsat at du ikke har været i ond tro om eksistensen af denne.

    Tinglysning er derfor din sikringsakt mod andres rettigheder og interesser i det aktiv som fast ejendom er. Rettigheder over fast ejendom har mange varianter, men de har alle det til fælles, at de skal tinglyses for at nyde beskyttelse mod ekstinktion af en aftaleerhverver i god tro.

    Digital tinglysning

    Skødeskrivning foregår ikke længere ved affattelse af handlens indhold på et fysisk papir. Danmark var det første land i verden, som i 2009 indførte en komplet digitalisering af skøder, pantrebreve mv. Enhver tinglysning af et juridisk dokument foregår derfor elektronisk, og der skal derfor også underskrives, elektronisk. Man underskriver ved at tilgå , hvor man logger på med sit NEM-id. Vi er selvfølgelig altid behjælpelig med guide og assistance til hvorledes du får underskrevet dit skøde korrekt på tinglysning.dk

    Ønsker du at beregne din tinglysningsafgift via tinglysningsrettens hjemmeside, gå til Beregn din afgift.

    Beregning af tinglysningsafgift

    Ved køb af fast ejendom skal der betales en tinglysningsafgift til staten. Grundafgiften er kr. 1.750,00 tillagt stempelafgiften på 0,6 % af den samlede købesum for den pågældende handel. Hvis du eksempelvis køber en ejendom til kr. 1.500.000,00 skal du betale kr. 1.750 + 0,6 % af 1.5 mio (kr. 9.000). Altså sammenlagt kr. 10.750,00.



    Tilbagemeldinger

    Herunder et udsnit af modtagne anmeldelser. Læs alle 330+ tilbagemeldinger under referencer.

    Kompetent og venlig vejledning, hurtig sagsbehandling samt en god evne til at få forklaret komplekse situationer. Helt klart anbefalelsesværdigt.

    Vi har været yderst tilfredse med det stykke arbejde der er gjort, i forbindelse med køb af vores sommerhus. Vi benytter os gerne af Nyt Skøde en anden gang.

    Vi brugte Nyt Skøde til al papirarbejde i forbindelse med købet af vores sommerhus. De har overordentligt rimelige priser, og sagsarbejdet blev udført hurtigt og professionelt uden nogen slinger i valsen, vi kan kun anbefale andre at benytte dette selskab.

    Hurtig og problemfri behandling af skøde og refusionsopgørelse. Vi kan anbefale Nyt Skøde når der skal handles bolig. Tak for samarbejdet, det har været en fornøjelse.

    Hjælpsomhed, hurtighed, ordentlighed, professionalisme og god service er de ord, der fald mig ind, når jeg skal beskrive den assistance, vi har modtaget fra Mathias Lund Bach i forbindelse med udarbejdelse af skøde og berigtigelse af handlen ved køb af vores sommerhus.

    Har været meget tilfreds, hurtige svar og tilbagemeldinger. Rigtig god service til en god pris

    Tak for al din hjælp – det har været gennemført professionelt!