Boligadvokat Frederiksberg
Er du i gang med at købe bolig på Frederiksberg, så anbefaler vi at du finder en boligadvokat eller juridisk rådgiver inden du underskriver købsaftalen. Hos Nyt Skøde bistår vi som juridiske rådgivere på Frederiksberg med hjælp til gennemgang af handlens dokumenter, køberrådgivning, skøde og berigtigelse af dit boligkøb indtil det absolut sidste punktum er sat.
Jeg har siden 2015 hjulpet klienter med alt fra skødeskrivning, den fulde berigtigelse af en ejendomshandel, samt gennemgang og køberrådgivning ved køb af fast ejendom på Frederiksberg. At købe fast ejendom er en stor disposition og store dispositioner kræver repræsentation af en rådgiver. Det er vigtigt at den boligadvokat eller boligjurist du antager til at repræsentere dig i din handel alene har dine interesser for øje og er uafhængig af alle andre interesser. Der er ingen andre parter i forbindelse med en ejendomshandel der varetager dine interesser og dine interesser alene, derfor er det så vigtigt at du allierer dig med en boligadvokat eller juridisk rådgiver på Frederiksberg, og gerne så tidligt i købet som muligt.
Din boligjurist på Frederiksberg
Mit navn er Mathias Lund Bach og jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Jeg er specialiseret ejendomsjurist og har siden 2013 beskæftiget mig dagligt med køb og salg af fast ejendom, hovedsageligt på Frederiksberg hvor mit kontor er placeret og hvor jeg ovenikøbet er født og opvokset. Her er ikke en eneste gade jeg ikke kender, hvorfor jeg er helt ajour allerede fra vores første samtale. Det er køb af boliger på Frederiksberg jeg brænder for, og jeg elsker at repræsentere mine klienter som deres jurist og sikre at de kommer sikkert i mål, for enhver pris.
Når jeg påtager mig en sag er det vigtigt at vi meget hurtigt for afklaret situationen. Er der rift om boligen? Er I de eneste interesserede? Har I forhandlet med prisen? En ejendomshandel er et virvar af forventninger, følelser og ikke mindst uoverskuelighed. Jeg stiller de spørgsmål der gør at vi får skåret ind til benet og sat procssen i gang. så står vi for udarbejdelse af nyt skøde samt alle nødvendige tinglysningsekspeditioner der måtte være i forbindelse med din handel – alt fra tinglysning af skøde til debitorskifte af ejerpantebrev. Vi bistår også med hjælp til udarbejdelse af refusionsopgørelse samt den endelige afslutning af handlen ved frigivelse af købesummen ved anmærkningsfrit skøde.
Herunder kan du læse mere om vores forskellige produkter ved skødeskrivning og tinglysning ved dit køb af bolig på Frederiksberg. Vi samarbejder med dygtige boligadvokater, således at dit køb bliver et trygt køb. Husk at få indsat advokatforbeholdet inden du underskriver købsaftalen.
Købsaftalen er handlens aftaleretlige fundament
Købsaftalen er ejendomshandlens absolut vigtigste dokument idet det er her det aftaleretlige fundament for handlen er bestemt. Købsaftalen tjener til både opridse de vigtigste vilkår og betingelser for handlen, diverse frister samt eventuelle forbehold og individuelle vilkår. Købsaftalen refererer derudover til de mange bilag, der tillige er en del af aftalegrundlaget for handlen. Mange tror fejlagtigt at en gennemgang alene indebærer en gennemgang af købsaftalen. Det kan ikke være mere forkert. En ejendomshandler består af mindst et par hundrede sider delt ud på mange forskellige dokumenter og bilag, fra Staten, Kommunen, ejer- eller grundejerforeningen mv. Disse skal alle ses som en forlængelse af købsaftalen idet købsaftalen refererer til disse.
Advokatforbehold & rådgiverforbehold
Efter loven gælder der har du som forbruger en fortrydelsesfrist efter underskrift af købsaftalen. Du kan således fortryde din underskrift op til 6 dage efter uden at handlen bliver bindende for dig. Såfremt du benytter dig af din retmæssige fortrydelsesfrist som forbruger er du dog nødsaget til at betale et godtgørelsesbeløb til sælger på 1 % af den i købsaftalen aftalte købesum. Har du således underskrevet en købsaftale vedrørende en lejlighed til kr. 1.000.000,00 vil du skulle betale et godtgørelsesbeløb på kr. 10.000,00.
Har du derimod forinden underskrift af købsaftalen fået indsat et advokatforbehold (eller kaldt rådgiverforbehold) i købsaftalen, vil din rådgiver på vegne af dig kunne give sin manglende godkendelse af handlen. Det bevirker at handlen ikke længere er bindende fordig og du undgår tillige at betale et godtgørelsesbeløb til sælger. Hvis du har i sinde at vælge vores store køberpakke inkl. rådgivning, så husk at meddel ejendomsmægleren at du ønsker indsat et advokatforbehold i købsaftalen.
Digital tinglysning
Som det første land i verden indførte Danmark i år 2009 digital tinglysning af fast ejendom. Enhver udarbejdelse og tinglysning af skøder skal derfor ske elektronisk.
Tinglysning kan karakteriseres som en sikring af dine rettigheder. Enhver rettighed du må have over en fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod andre rettigheder, eller aftaler i strid med ens egen rettighed over ejendommen.
I forbindelse med tinglysning af et skøde vil du af staten blive opkrævet en tinglysninsafgift. Tinglysningsafgiften er på kr. 1.750,00 + 0,6 % af købesummen. Ved køb af en lejlighed til 1 million kroner vil den opkrævede tinglysningsafgift være kr. 7.750,00. Køber afholder typisk denne udgift. Som din rådgiver sørger jeg altid for at du får betalt skyldig afgift til Staten i forbindelse med dit køb.
✓ Uddannet jurist (cand.jur)
✓ Uddannet ejendomsmægler
✓ DJØF Rådgiveransvarsforsikring
✓ Kontor på Frederiksberg
✓ Fuldstændig uafhængig & uvildig
✓ Kun tilfredse kunder – 445 referencer
✓ Kun 5-stjerner på Trustpilot
Hos Mathias er du i mere end gode hænder. Du finder ikke en grundigere og mere reel og ærlig jurist. Han er yderst kompetent, hvilket kan kombinerer med grundighed og dybde såvel som ansvarstagen. Meget varme anbefalinger herfra
Tak for det hele, det har været en fornøjelse at have dig på som jurist i denne handel
START DIN SAG I DAG
Nyt Skøde v/ Cand.jur. Mathias Lund Bach
Nordre Fasanvej 144, st. th.
2000 Frederiksberg
mathias@lundbach.dk