Ejendomsavancebeskatning

Ejendomsavancebeskatning

Ejendomsavancebesktatningsloven (EBL) indeholder regler om hvilke ejendomme der er undergivet ejendomsavancebeskatning. Og det er alle typer af ejendomme, så længe de ikke afhændes som led i næring. Dele af reglerne om ejendomsavancebeskatning omtales også som parcelhusreglen.


Hvornår skal der betales skat ved salg af fast ejendom?

Fortjeneste og tab opgøres for hver ejendom for sig, som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Hovedreglen: Ejendomsavancebeskatning sker af fortjenesten
Undtagelsen: Parcelhusreglen (Bolig har tjent til ejerens beboelse)

Såfremt ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele perioden hvor ejeren har ejet ejendommen, så er fortjenesten ikke skattepligtig. Undtagelsen er kendt som parcelhusreglen. Der skal have været tale om reel beboelse og her ligger bevisbyrden hos skatteyderen. Der lægges vægt på en række forhold for parcelhusreglens anvendelse, herunder: varighed af opholdet i ejendommen, forbrugsudgifterne på ejendommen i den gældende periode, forsikringsforhold, lejeforhold mv. Der gælder ikke en egentligt minimumsperiode for beboelse af ejendommen, omend ren proformatilflytning naturligvis ikke er gyldig idet det af SKAT vil blive tolket som omgåelse. Det kommer derfor an på en individuel vurdering om salget af din bolig er skattepligtigt eller ej.

Skat ved salg af sommerhus

I forhold til sommerhuse, så er skal der ikke betales ejendomsavancebeskatning såfremt:

1. Ejendommen har været benyttet til private formål af ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.
2. Grunden er på mindre end 1.400 m2 eller grunden kan ikke udstykkes eller en en udstykning vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.


Spørgsmål

Har du spørgsmål til ejendomsavancebeskatning og er du i tvivl om hvorvidt du skal betale skat af salget af din ejendom? Du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.

Kontakt direkte ↴

Du er altid velkommen til at sende mig en henvendelse, også hvis det blot er for uforpligtende spørgsmål vedrørende ejendomsavancebeskatning.